Energi- og miljø
EnviScan leverer kvalificeret ingeniørrådgivning inden for energi- og miljøområdet. Vi søger altid at være på forkant med udviklingen i samfundet og lovgivningen for, at kunne levere en optimal ydelse til vore kunder.
 
Analyser
Vi udfører analyser af muligheder for effektiviseringer og forbedringer af eksisterende eller planlagte anlæg. De typiske analyser er: energibalancer, massebalancer, pinch analyser og besparelsesforslag og økonomiske analyser.
 
Benchmarking og energistyring
Vore ingeniører har en bred erfaring med udarbejdelse af energistyring for den enkelte virksomhed eller benchmarking for en række virksomheder.
 
Carbon footprint
Vi udarbejder "carbon footprint", hvilket vil sige CO2 udledning, for industrielle virksomheder.
 
Energisyn
Energisyn indeholder en komplet energiteknisk undersøgelse af produktionsvirksomheder, med henblik på at identificere energibesparelser. Energisyn medfører oftest besparelser i størrelsesordnen 10-20% af energiforbruget.
 
Energibevidst projektering
Ved planlægning og projektering af nye procesanlæg, som kræver energi, vil vore undersøgelser afdække mulige energibesparelser inden anlægget er ordret og etableret. Der kan ofte opnås gode resultater med begrænsede mérinvesteringer.
 
Teknik
Firmaet udfører konsulentydelser indenfor stort set alle tekniske genrer, som findes i produktionsvirksomheder som fx: brænding, kedler, kraftvarme, motorer, pumper, varmeanlæg, vekslere, ventilation, procesanlæg, transportanlæg, tørring mv.